https://crimethinc.com/feed/daCrimethInc. : DA CrimethInc. ex-Workers’ Collective: Your ticket to a world free of chargehttps://tr.crimethinc.com/assets/icons/icon-600x600-29557d753a75cfd06b42bb2f162a925bb02e0cc3d92c61bed42718abba58775f.pnghttps://tr.crimethinc.com/assets/icons/favicon-efac4460fc49353986831b21650af3dce27f87fa1fa8636d3ea0e858382ae449.icoCrimethInc. Ex-Workers Collectivehelp@crimethinc.comhttps://crimethinc.com/2023/07/02/justice-for-nahel-grundlagene-for-oproret-i-frankrig2023-07-02T01:55:00Z2023-07-24T10:29:11ZJustice for Nahel : Grundlagene for oprøret i Frankrig
<figure><img class="u-photo" alt="" src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/header.jpg" /></figure>
<p>Følgende tekst blev sendt til os af franske kammerater på tredjedagen af det nuværende oprør, der antændtes af mordet på teenageren Nahel Merzouk begået af det franske politi i byen Nanterre, en forstad til Paris. Teksten forsøger at bringe en analyse af situationen samt et overblik over kampen mod politivold i Frankrig siden 1970’erne.</p>
<p>Denne bevægelse (mod politivold, red.) trues i dag af overvældende repression både på gaden, i medierne og ved domstolene. Indtil videre er mindst tre mennesker – udover Nahel Merzouk – blevet dræbt. I stedet for at fokusere på indsættelsen af højt specialiseret militærpoliti overalt i landet, vil vi foretrække at fokusere på indsatsen fra de unge mennesker, der risikerer livet ved at kæmpe for Nahel og sig selv.</p>
<p>Spørger man på gaden, vil mange sige, at følelserne af vrede og intensiteten af kampen vækker mindelser om <a href="https://theanarchistlibrary.org/library/filippo-argenti-nights-of-rage">gadekampene i 2005</a>. På samme vis som disse gadekampe fandt sted som følge af studenterbevægelsen i 2005, kan det nuværende oprør ses i forlængelse af den <a href="https://crimethinc.com/2023/03/22/france-the-movement-against-the-pension-reform-on-the-threshold-of-an-uprising">magtfulde bevægelse</a>, der kæmpede mod Emmanuel Macrons pensionsreform, og som blev udsat for <a href="https://crimethinc.com/2023/03/30/france-in-flames-macron-attempts-to-crush-the-movement-against-the-pension-reform-with-lethal-violence-1">hidtil uset forfølgelse</a> i foråret. På trods af en kolossal tildeling af resurser og tilstedeværelsen af lovmæssig usårlighed i praksis, lader det til, at det franske politi er ved at miste deres opfattede legitimitet og deres evne til at tvangspacificere store dele af samfundet.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/2.jpg" />
</figure>
<hr />
<h1 id="retfaerdighed-for-nahel">Retfærdighed for Nahel</h1>
<p>D. 27. juni 2023 kørte den 17-årige Nahel Merzouk gennem Nanterre, da han blev stoppet af motorcykelbetjente på et såkaldt rutinetjek, hvorefter han blev koldblodigt myrdet. Som en af passagererne i bilen <a href="https://news.sky.com/story/france-riots-passenger-in-car-with-shot-teenager-says-he-wants-to-share-story-to-establish-truth-12912819">senere beskrev</a>, truede en betjent Nahel med ordene ”Hvis du rører dig, bliver du skudt i hovedet.” Derefter slog begge betjente ham gennem det åbne vindue. Pga. slagene kom Nahel ved et uheld til at slippe bremsen og accelerere, hvilket fik en af betjentene til at skyde og dræbe ham. Vi ved alt dette, da næsten hele episoden blev filmet.</p>
<p>Videoen af mordet på Nahel gik hurtigt viralt på sociale medier, hvilket har spillet en afgørende rolle i det efterfølgende oprør. Folk reagerede prompte i gaderne.</p>
<p>Den første nat, d. 27. juni, opstod der voldelige konfrontationer i områder med en majoritet af immigranter i Nanterre og andre forstader til Paris (Mantes-la-Jolie, Boulogne-Billancourt, Clichy-sous-Bois, Colombes, Asnières, Montfermeil) samt Frankrig i det hele taget (Roubaix, Lille, Bordeaux osv.) D. 28. juni – på trods af at politikerne anerkendte mordets brutale omstændigheder og selvom regeringen og dele af den moderate venstrefløj opfordrede til fred –, spredte revolten sig til andre byer (Neuilly sur Marne, Clamart, Wattrelos, Bagnolet, Montreuil, Saint Denis, Dammarie les Lys, Toulouse, Marseille osv.)</p>
<p>I mellemtiden oprettede Nahels familie en ”Sandheds- og retfærdighedskomité” (”Comité Vérité et Justice”) med hjælp fra Assa Traoré (hvis bror blev brutalt myrdet af politiet i 2016) og tidligere militante fra “Mouvement de l’Immigration et des Banlieues” (MIB). Nahels mor, der må anses som en rollemodel for værdighed og mod, opfordrede til en større <em>marche blanche</em> (”hvid demonstration”) i Nanterre om eftermiddagen d. 29. juni.</p>
<p>Om morgenen d. 29. juni udtalte regeringen, at de ville påbegynde en efterforskning af, hvorvidt politibetjenten, der myrdede Nahel, begik drab med overlæg. Dette fik ikke ligefrem folk til at blive hjemme fra demonstrationen.</p>
<p>Man estimerer at demoen samlede omkring 15.000 mennesker. Ruten fulgte Nahels sidste køretur, marcherende til rytmen af slogans såsom ”Alle hader politiet”, ”Panser, voldtægtsforbryder, morder” og ”Retfærdighed for Nahel”. På ét skilt stod der, ”Hvor mange andre som Nahel er ikke blevet filmet?”</p>
<p>Fra det øjeblik blev det klart, at Nahels død var et enormt chok, og at mange af demonstranterne marcherede i solidaritet med ofrets familie. Men protesten var også udtryk for noget langt større: politiets rolle i vores samfund. Som om de godt vidste dette, besluttede svinene at gasse denne fredelige demonstration, da den ankom ved Nanterres Préfecture (kontoret for den lokale afdeling af centralregeringen), hvilket antændte en ny bølge af konfrontationer, der spredte sig så langt som til det hippe forretningsdistrikt La Défense. ”Hvis de ikke lader os gennemføre denne demonstration, så ødelægger vi alt” var det primære budskab hørt blandt de unge oprørere.</p>
<figure class="portrait">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/7.jpg" /> <figcaption>
<p>Efter <em>marche blanche</em> i Nanterre, d. 29. juni</p>
</figcaption>
</figure>
<p>Det er umuligt at opliste hver eneste by og distrikt, der tilsluttede sig bevægelsen om aftenen d. 29. juni, da der simpelthen var for mange. Urørt af meddelelsen fra regeringen om, at der ville blive åbnet en undersøgelse af drabet, gav denne tredje urolige nat bevægelsen et indtil da uset omfang. <em>Jeunes de quartiers</em> (som medierne og politikerne ofte kalder dem – sammenligneligt med ”unge fra ghettoen”) har sat ild til biler, motorcykler, scootere, offentlige bygninger såsom lokale og nationale politistationer, skoler, kommunale biblioteker, administrationsbygninger og rådhuse. De har ødelagt lygtepæle mm., røvet supermarkeder, sat ild til byggepladser samt affyret fyrværkeri mod politiet. I løbet af de seneste år er sidstnævnte blevet den foretrukne type selvforsvar blandt unge mennesker, der dagligt chikaneres af politiet.</p>
<p>Denne landsdækkende opstand er ikke opstået ud af ingenting. Den er spontan i den forstand, at den er gennemgående horisontal, uforudsigelig og konstant opfinder nye former for modstand som udtryk for de frustrerede forhåbninger, der driver den. Men den er også opstået som en respons på den måde, staten har foregrebet den postkoloniale immigration.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/1.jpg" />
</figure>
<h1 id="baggrunden-for-oproret">Baggrunden for oprøret</h1>
<p>Siden 1960’erne har den franske stat udnyttet en såkaldt ’importeret’ arbejdskraft fra sine tidligere kolonier i Nord- og Vestafrika. Den umiddelbare plan var ikke, at disse arbejdere skulle bosætte sig og opbygge et liv i Frankrig. De blev interneret i specifikke områder: først og fremmest i slumkvarterer og sidenhen i ghettoer – <em>”cités”</em> – i udkanten af større byers urbane centre. Disse områder kaldes i daglig tale <em>”banlieues.”</em></p>
<p>I 1970’erne, da det blev åbenlyst, at den afrikanske og arabiske arbejdsstyrke var blevet en permanent del af den franske befolkning, blev de til et politisk problem. De magthavende politiske partier antog på skift en undtagelsespolitik. Målet var at opretholde racedefinerede grænser og at kontrollere en kategori af mennesker, der konstant blev italesat og beskrevet som en trussel mod samfundsordenen. Derfor er arbejderkvarterer med en majoritet af immigranter altid blevet kontrolleret via politiet. Politiet (og de administrationer, som lokalpolitiet læner sig op ad) er næsten eksklusivt ansvarlige for at styre og kontrollere de daglige aktiviteter i de såkaldte <em>cités</em>, som er blevet forsøgskaniner for Frankrigs særegne måde at drive politi på.</p>
<p>Indbyggerne i disse områder oplever ydmygelse, intimidering og angreb fra politiet på daglig basis. Udover at være ekskluderet fra det politiske liv i Frankrig, bliver unge med immigrantbaggrund konstant kontrolleret, latterliggjort og arresteret. Derudover er alle de aktiviteter, de mest prekære i samfundet er afhængige af for at overleve, gennemgående kriminaliserede.</p>
<p>Gadekampene skal også forstås i konteksten af en lang historie af racemotiverede politimord i Frankrig. I Frankrig, såvel som i USA, er den overdrevne brug af vold mod de individer, som er ekskluderet fra den dominante opfattelse af menneskelighed, en af de mekanismer, der skaber og opretholder racekategorier. Politiet har dræbt hundredvis af afrikanske og arabiske unge mænd siden 1970’erne. Dette skyldes delvist den intense og kontinuerlige tilstedeværelse af politiet i immigrantområder; mere generelt er det en manifesteret konsekvens af den racisme, der definerer forholdet mellem den franske stat og de unge mennesker, hvis familier immigrerede til Frankrig efter 1960’erne under afviklingen af det franske koloniherredømme.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/3.jpg" />
</figure>
<p>I årtier har folk fra kvarteret<sup id="fnref:1" role="doc-noteref"><a href="#fn:1" class="footnote" rel="footnote">1</a></sup> anlagt et eksplicit politisk standpunkt mod politibrutalitet. I 1983 organiserede man <em>”Marche pour l’Egalité”</em> (Demonstration for Lighed) som reaktion på en række politimord i forstæderne til Lyon og Marseille. Enorme gadekampe har fundet sted hvert tiende år siden 1979 i byen Vaulx-en-Velin, et symbol på statsstøttet politibrutalitet mod den ikke-hvide ungdom. Bevægelsen <em>”Mouvement Immigration Banlieue”</em> blev skabt i 1995 og kæmpede for ”sandhed og retfærdighed” (<em>vérite et justice</em>) for familierne til dem, der blev ofre for ”politiuheld” (et begreb, der bliver brugt af apologeter til at beskrive episoder af ekstrem politivold). Det var en selvorganiseret og autonom organisation, der afviste den diskurs, man hørte fra mainstream politiske partier. Således blev organisationen i år 2000 smidt ud af sine lokaler i Paris.</p>
<p>I år 2005 opstod der oprør efter to teenagere, Zyed Benna og Bouna Traoré, døde efter at være blevet jagtet og chikaneret af politiet i Clichy-sous-Bois, der ligger i det nordlige Paris. Blandt mange andre husker vi Lamine Dieng, der blev myrdet af politiet i 2005; Adama Traoré, myrdet af politiet i 2016; Théo Luhaka, voldtaget af politiet i 2017; Ibrahima Bah, dræbt af politiet i 2019.</p>
<p>Det er det samme hver evig eneste gang: politiet begår mord og lyver derefter for at dække over sig selv. Af og til kan en videooptagelse eller offentlig furore udfordre politiets narrativ, hvilket kan bidrage med nok incitament eller bevismateriale til at tvinge autoriteterne til at anlægge sag mod morderen. Men juridiske sager mod politibetjente ender næsten aldrig med en domsfældelse. I Frankrig er loven til for at tjene statens interesser; i praksis har politiet derfor frit spil og er juridisk usårlige.</p>
<p>I de sidste par dage har vi – igen – set, at staten beskytter dem, der beskytter den. Da ambulanceredderen, der gav Nahel behandling efter han var blevet skudt i brystet, afslørede navnet på betjenten, som myrdede Nahel, til pressen, blev han med det samme idømt 18 måneders fængsel.<sup id="fnref:2" role="doc-noteref"><a href="#fn:2" class="footnote" rel="footnote">2</a></sup></p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/4.jpg" />
</figure>
<h1 id="i-konteksten-af-en-voksende-social-konflikt">I konteksten af en voksende social konflikt</h1>
<p>For at forstå disse gadekampe, må vi også anskue dem i konteksten af den nuværende klassekamp i Frankrig. Frankrig har oplevet landsdækkende bølger af folkelige opstande eller uro næsten hvert år siden <a href="https://crimethinc.com/2017/04/19/from-the-loi-travail-to-the-french-elections-a-retrospective-on-social-upheaval-in-france-2015-2017">2016</a>. Gadekampe er blevet en integreret del af det politiske sprog i Frankrig, og det, vi nu ser her i 2023, er muligvis det mest radikale udtryk for tendensen nogensinde.</p>
<p>Med andre ord: når man tænker på, hvor upopulære de neoliberale tiltag, der siden 2016 er blevet påtvunget befolkningen, er, er det tydeligt, at både François Hollandes og Emmanuel Macrons regeringer kun har formået at holde sig ved magten via politiets vold. Fordi de forstår de strukturelle magtforhold, der sammenbinder staten, regeringen, politiet og befolkningen, har højreorienterede og fascistiske politifagforeninger metodisk organiseret sig således, at de har opnået større og større samfundsmæssige goder såvel som de teknologiske og juridiske midler, der skal til for at udøve vold mod alle andre.</p>
<p>Eksempelvis gav en lov i 2017 politiet ret (og derfor motiv) til at bruge skydevåben, når et individ nægter at samarbejde med dem. Den direkte konsekvens af dette var en iøjefaldende stigning i antallet af årlige politimord. Før 2017 dræbte politiet (officielt) 15 til 20 unge Afrikanske eller Arabiske mænd hvert år; dette steg til 51 i 2021 og har gennemsnitligt ligget på 40 siden.</p>
<p>Overordnet er der tilmed blevet ansat flere og flere nye betjente hvert år, som har mere og mere isenkram til rådighed. Militariseringen af politiet resulterer i systematisk undertrykkelse af folkebevægelser; den evigt accelererende militarisering af politiet er således en af de faktorer, der kan forklare den modløshed, man finder blandt nogle venstreorienterede i Frankrig. Helt konkret skaber det anstrengte og prekære livsforhold for mange, især for kvinder, der lever i immigrantområder. Vores mødre.</p>
<figure class="portrait">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/6.jpg" /> <figcaption>
<p>Konsekvenserne af <em>marche blanche</em> i Nanterre, d. 29. juni.</p>
</figcaption>
</figure>
<h1 id="opstanden">Opstanden</h1>
<p>Angående den nuværende bølge af uro, kan jeg kun udtale mig fra min egen position og beskrive det, jeg selv ser som indbygger i en forstad til Paris.</p>
<p>Bevægelsen har primært benyttet tre taktikker, der hver især har virket meget effektivt: voldelige sammenstød med politiet, ødelæggelsen af Republikkens ’symboler’ samt røverier.</p>
<p>Sammenstødene med politiet er mest sket i ghettoområderne, de såkaldte quartiers. ”Light them up!” Alle har set disse <a href="https://twitter.com/illwilleditions/status/1674028995749326849">billeder</a>: panserne bliver angrebet med fyrværkeri, molotov cocktails, sten og selv udendørsmøbler af meget unge sortklædte mennesker. Nogle af disse natlige aktioner er sandsynligvis mindre motiveret af solidariteten med Nahel end af et mere generelt ønske om at hævne sig mod dem, der kontrollerer, ydmyger og tæver folk hver eneste dag. Som om magtens balance har skiftet side blot for en stund.</p>
<p>I konfrontationens øjeblik finder man ingen slagord eller venstreorienterede paroler; blot en radikal vilje til at slå igen. Majoriteten af de deltagende i kampen er unge mænd, der har kendt hinanden siden altid. De har intet ønske om dialog.</p>
<figure class="video-container ">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841547915?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
<figcaption class="caption video-caption video-caption-vimeo">
<p>Sammenstød ved rådhuset i en bydel nær Paris.</p>
</figcaption>
</figure>
<p>De unge kæmpende, der hovedsageligt er teenagere, er metodiske. De har angrebet kommunale bygninger, rådhuse og i det hele taget magtens centre, hvilket siger sig selv. Men de angriber også de skoler, der bidrager til samfundets voldelige segregation, eksklusion og indslusning i det kapitalistiske system; politistationerne, hvor panserne har kidnappet og tæver deres venner; kameraerne, der overvåger deres færden; den offentlige transports infrastruktur, der alligevel sjældent findes i deres ”quartiers” og som oftest fungerer som et slags gentrifikationens tandhjul, som kan transportere de velbemidlede til deres nye, hippe forstadshuse; og de byggepladser, der er i gang med at bygge nyt og meningsløst midlertidigt infrastruktur som forberedelse til de Olympiske Lege, hvilket også spiller en stor rolle i gentrificeringen af forstæderne.</p>
<p>Sidst, men ikke mindst, har bevægelsen vist sit kreative potentiale inden for røverier, særligt i forhold til benyttelsen af biler og scootere. Biler bruges til at sprænge døre og ødelægge hegn, mens scootere muliggør en hurtig flugtvej. Scootere spiller også en central rolle i konfrontationerne med politiet. Uden at gå for meget i detaljer kan man sige, at mobilitet er essentielt i de natlige kampe.</p>
<p>Hvad bliver stjålet? Så godt som alt, men – i modsætning til de borgerlige mediers narrativ – de fleste af røverierne er ikke forbrugsfester: primært er det daglige forbrugsvarer og medicin, der bliver stjålet. Man må se dette som et tegn på, at bevægelsen, der blev antændt af Nahels død, også udtrykker sig som en helt grundlæggende antikapitalistisk afvisning af det prekære liv og de overdrevne omkostninger for basal overlevelse.
Overhørt kl. 04 ved det lokale supermarked: ”Alt dette tager jeg for min mor.”</p>
<figure class="portrait">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/8.jpg" /> <figcaption>
<p>Konsekvenserne af <em>marche blanche</em> i Nanterre, d. 29. juni.</p>
</figcaption>
</figure>
<p>På trods af den utvivlsomt universelle essens af det politiske i hjertet af oprøret og på trods af, at kampen mod politibrutalitet har været central i flere folkelige bevægelser siden 2016 (som minimum), er muligheden for at danne alliance mellem venstrefløjen og de unge oprørere mildest talt tvivlsom. Venstreorienterede politikere opfordrer til fred og forsoning gennem en ”reform af det republikanske politi”, der kan muliggøre en ”genåbning af dialogen mellem politiet og folket”. (<em>”refonder une police républicaine”</em> and <em>”rétablir le dialogue entre la police et sa population”</em>).</p>
<p>Den revolutionære venstrefløj (som primært er trotskistisk i Frankrig) støtter <em>”Comité Vérité et Justice pour Nahel”</em>, der som nævnt blev dannet af familiemedlemmer og nære støtter – inspireret af <em>”Comité Vérité et Justice pour Adama”</em> og Traoré-familien –, men ingen offentlig stillingtagen har endnu fundet sted. Anarkistiske og andre autonome grupperinger er stadig ved at finde fodfæste i situationen, og de holder sig primært til at bidrage med observationer samt juridisk og logistisk støtte – selvom flere af os deltager aktivt i gadekampene.</p>
<p>Bevægelsen marcherer fremad uanset, og de unge i centrum giver ikke meget for grupper, de alligevel ikke føler sig en del af.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2023/07/01/5.jpg" />
</figure>
<h1 id="opdatering-onsdag-d-5-juli-juridisk-forfolgelse">Opdatering, Onsdag d. 5. juli: Juridisk forfølgelse</h1>
<p>Det er lidt over en uge siden Nahels bortgang, hvor vi siden da har haft fem nætter med oprør, og den franske stat bruger nu al sin juridiske magt til at knuse opstanden. Hvis nogen var i tvivl, står det nu krystalklart: der vil hverken blive retfærdighed eller fred.</p>
<p>Flere end 300 mennesker blev idømt fængsel i nat. I går, ved Créteil i den sydlige del af Paris-regionen, blev næsten alle de dømte unge sendt i fængsel. Det var ligegyldigt om de havde gode eller dårlige advokater, om der var beviser eller ej, om der var formildende omstændigheder, om de var stikkere. Da dagen var slut, vendte alle tilbage til Fresnes med domme, der strækker sig mellem 6 til 30 måneders fængsel.</p>
<p>Måske var denne eftermiddag bare særligt grel, men nyheder fra domhusene i resten af Paris-regionen er lige så slemme. Dommerne følger en instruks fra d. 30. juni af justitsminister Eric Dupond-Moretti (en erklæret voldtægtsforbryder og et møgsvin), hvori han beordrer ”en kontant og hurtig respons” med strenge ”sikkerhedsforanstaltninger” – med andre ord: fængsel. Anklagerne og dommerne adlyder ivrigt.</p>
<p>Overalt i Frankrig bliver personer så unge som 12 år systematisk dømt til måneder eller længere i fængsel. På gaden føles stemningen mere og mere nihilistisk: ”de kan ikke fange os alle.” Alligevel er der kommet mere ro på om natten i løbet af de sidste dage. Det kan være, at undertrykkelsen virker; eller at mødrene holder deres børn hjemme; eller at antallet af røverier er faldet, fordi butikkerne skal fyldes op igen; eller at folk venter på weekenden d. 14. juni, den franske nationaldag, for endnu engang at lade flammerne rejse sig.</p>
<p>Du kan læse mere om comparution immédiates (”immediate judgement”), der er blevet benyttet i så godt som alle sagerne, <a href="https://paris-luttes.info/la-justice-enferme-les-revolte-es-17244?lang=fr">her</a>.</p>
<hr />
<h1 id="videre-laesning-og-dokumentation">Videre læsning og dokumentation</h1>
<ul>
<li><a href="https://paris-luttes.info/quand-naissent-les-insurrections-17233?lang=fr">“When Insurgencies Are Born“</a> – De første tanker om oprøret</li>
</ul>
<figure class="video-container portrait">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841546016?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
<figcaption class="caption video-caption video-caption-vimeo">
<p>Nanterre, <em>cité</em> Pablo Picasso.</p>
</figcaption>
</figure>
<figure class="video-container portrait">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841546176?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>
<figure class="video-container portrait">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841548196?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>
<figure class="video-container portrait">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841545902?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>
<figure class="video-container ">
<iframe src="https://player.vimeo.com/video/841546376?title=0&byline=0&portrait=0" frameborder="0" webkitallowfullscreen="" mozallowfullscreen="" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>
<div class="footnotes" role="doc-endnotes">
<ol>
<li id="fn:1" role="doc-endnote">
<p>Det daglige udtryk brugt af indbyggerne i immigrantområderne om deres boligområder er i Frankrig quartiers. På dansk kunne man sammeligne det med ’blokken’. <a href="#fnref:1" class="reversefootnote" role="doc-backlink">↩</a></p>
</li>
<li id="fn:2" role="doc-endnote">
<p><a href="https://www.liberation.fr/checknews/mort-de-nahel-non-lambulancier-na-pas-ete-condamne-a-six-mois-de-prison-ferme-apres-son-cri-de-colere-contre-la-police-20230629_SCXNKYQFQZA3HKELSQZEVKL2IA/">Denne kilde</a> antyder at situationen trods alt er en smule mere kompliceret; der bekræftes at en ambulanceredder blev suspenderet i relation til mordet på Nahel, og at et andet individ, der antageligt afslørede information om morderen, blev dømt til 18 måneders fængsel, hvoraf 12 af dem blev afskrevet. <a href="#fnref:2" class="reversefootnote" role="doc-backlink">↩</a></p>
</li>
</ol>
</div>
https://crimethinc.com/2020/08/19/om-facebooks-forbud-mod-anarkistiske-og-antifascistiske-sider-og-om-den-digitale-censur-vi-har-i-vente2020-08-19T21:11:42Z2023-04-05T10:51:18ZOm Facebooks forbud mod anarkistiske og antifascistiske sider : Og om den digitale censur vi har i venteThis has nothing to do with stopping violence and everything to do with cracking down on social movements and people organizing in their communities.
<figure><img class="u-photo" alt="" src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2017/08/25/header.jpg" /></figure>
<p>Facebook har fjernet flere Facebook-sider som de mener har forbindelser med crimethinc.com og itsgoingdown.org, blandt andre anarkistiske og antifascistiske udgivelsesprojekter, officielt under dække af at de ”støtter vold”. Det har intet at gøre med at inddæmme voldsudøvelse og alt at gøre med at lukke munden på sociale bevægelser og de forlag der dækker dem.</p>
<p><em>This translation originally appeared with a thoughtful introduction <a href="http://fredagaften.net/ideologi-forvaltet-som-logistik/">here</a>.</em></p>
<p>I månedsvis har Donald Trump krævet denne nedlukning og har i en række opslag på sociale medier eksplicit givet anarkister og antifascister skylden for den landsdækkende bølge af protester, ansporet af vedvarende politivold i USA. For et årti siden, pralede repræsentanter fra Facebook stolt over deres rolle i den ægyptiske opstand. I dag har deres beslutning om at forbyde forlag der sætter fokus på sociale bevægelsers virke, vist at de er ivrige efter at sørge for at de eneste former for aktivismer der får lov at finde sted, er de som er gunstige for de siddende myndigheder.</p>
<blockquote class="twitter-tweet " data-lang="en">
<a href="https://twitter.com/nickmartin/status/1296175961260482560">https://twitter.com/nickmartin/status/1296175961260482560</a></blockquote>
<script async="" src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
<p>Det er ikke neutralt hvordan man definerer vold. Sådan som Facebook lige nu definerer vold, er det legitimt for politiet at dræbe et tusind mennesker årligt og kidnappe, fængsle og sætte millioner på gaden – det er legitimt at kaste bomber på civile, så længe den angribende part repræsenterer en officiel regering – men det er ”vold” at forhindre en forkæmper for hvidt overherredømme i at angribe en menneskemængde eller at kaste en rygende tåregasgranat tilbage mod politiet der affyrede den. Når de forsøger at lukke munden på dem der prøver at beskytte deres kvarter mod institutionel og hvidmagtsvold, er det en bevidst beslutning om at normalisere vold, så længe de der udøver den har magt i institutionerne.</p>
<p>Og når de klassificerer anarkister og antifascister sammen med højreekstreme militser der eksplicit støtter den siddende administration, er det et træk i en strategi om at skabe forvirring. Det er den samme metode som William Barr anvendte da han etablerede en arbejdsgruppe under indenrigsministeriet med fokus på ”anti-regerings-ekstremister” der både har fascister og antifascister i sigtekornet. Inden for indenrigsministeriet, giver det dem mulighed for at henvise til angreb fra militser og den yderste højrefløj for at kunne kræve flere ressourcer til at slå ned på dem der er på frontlinjen i forsvaret af befolkningsgrupper mod den slags angreb. Barr og andre medlemmer af Trumps administration har forsøgt at gøre det samme mod Black Lives Matter-aktivister ved at sammenligne dem med nynazister og hvidhedsnationalister som ”racemotiverede ekstremister”.</p>
<p>Efter en selverklæret fascist myrdede Heather Heyer under Unite the Right-mobiliseringen i Charlottesville, var der massivt pres fra græsrødderne for at fjerne fascister og forkæmpere for hvidt overherredømme fra sociale medieplatforme. I dag kommer presset derimod fra toppen af hierarkiet, i en tid hvor protestbevægelser er blevet centrale for at skabe en landsdækkende samtale om statsvold og undertrykkelse. Det er et modangreb fra magthaverne imod hjemmesider der bringer perspektiver fra dem der mobiliserede mod fascisterne i Charlottesville. Det er ikke noget tilfælde at det sker lige i kølvandet på Trumps udsendte føderale styrker til Portland, Oregon, som afstedkom flere uger med gadekamp, og kun et par dage efter at talspersoner fra den yderste højrefløj specifikt henviste til crimethinc.com og itsgoingdown.com i et skriftligt vidnesbyrd for senatet.</p>
<p>Alt imens højreekstreme grupper stadig organiserer på Facebook og spreder farlig desinformation om Covid-19, prioriterer Facebook at handle efter signaler fra Trump-administrationen om at undertrykke systemkritik. Lad os ikke være naive: hvis dette ikke bliver modsagt, kommer det til at fortsætte. Jo mere normalt det bliver for regeringer at slå ned på de forlag der rapporterer fra de sociale bevægelser, jo længere vil den slags censur sive ind i hver en del af samfundet, og jo mere vil det bestemme hvad det er muligt at tænke og hvad det er muligt at forestille sig.</p>
<p>Hvis du er bekymret over den udvikling, så spred denne nyhed med de midler du har tilgængelig. Facebook burde ikke have lov at bestemme på dine vegne hvad der udgør ansvarsfulde ytringer. Hvis vi står sammen i solidaritet, kan vi skabe en bedre verden, hvor ingen i god tro behøver være bange for at fascister, regeringer eller milliardvirksomheder skal true dem til tavshed.</p>
<figure class="portrait">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/19/banned-on-facebook.jpg" />
</figure>
https://crimethinc.com/2020/08/12/hviderusland-anarkister-i-opstanden-mod-diktaturet-et-interview2020-08-12T18:56:08Z2022-03-14T04:13:59ZHVIDERUSLAND: Anarkister i opstanden mod diktaturet : Et interviewAn interview with anarchists on the background of the crisis, how to organize under a dictatorship, and the potential outcomes of the uprising.
<figure><img class="u-photo" alt="" src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/header.jpg" /></figure>
<p>Som svar på et præsidentvalg, der i det store hele anses for at være manipuleret med, er en stor protestbevægelse fra natten til søndag d. 9. august brudt ud i Hviderusland imod Aleksandr Lukasjenko, som er den tyran, der har styret landet i et kvart århundrede. Politiet har arresteret tusindvis af mennesker, skudt mod dem og myrdet demonstranter. Fra søndag til tirsdag [d. 9.–11. august 2020, red.] lukkede Lukasjenkos regering tilsyneladende internettet og fastnettelefoner ned i håb om at dæmpe protesterne, mens man hævdede, at det var udefrakommende kræfter, der havde forårsaget afbrydelsen. Den hviderussiske oppositionskandidat Svetlana Tikhanovskaja blev tilbageholdt og tilsyneladende tvunget til at læse et manuskript op, som erklærede, at Lukasjenko havde vundet valget, og opfordrede folk til at “adlyde loven” og holde sig væk gadeprotesterne, før hun flygtede til Litauen. På trods af dette fortsætter protesterne. I en sammenhæng, hvor staten har slået ned på enhver form for politisk opposition, er anarkister blandt de eneste organiserede grupper, som stadig er i stand til at deltage i demonstrationerne på gaden. For at forstå de begivenheder, der udspiller sig, har vi interviewet flere anarkister fra Hviderusland.</p>
<hr />
<p>Vi har interviewet medlemmer af det hviderussiske anarkistiske forlagskollektiv Pramen, og for at sørge for, at vi fik et velafrundet perspektiv, har vi også søgt svar fra en anden mangeårig hviderussisk anarkist, der udtalte sig med krav om anonymitet. I den følgende diskussion dykker de ned i baggrunden for den aktuelle krise, de beskriver hvordan man kan organisere sig i et repressivt diktatur, og de reflekterer over oprørets mulige udfald.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/5.jpg" />
</figure>
<h1 id="interview">Interview</h1>
<p class="darkred"><strong><em>Giv os en kort oversigt over den moderne anarkistiske bevægelses historie i Hviderusland.</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Som nogle af jer måske har hørt, blev den anarkistiske bevægelse ødelagt i Sovjetunionen. Bevægelsens genfødsel fandt sted i slutningen af den sovjetiske æra. I 1990’erne spillede anarkister en vigtig rolle i visse græsrodsbevægelser med fokus på økologi, arbejdskampe og andre emner. Siden da har anarkister organiseret sig i Hviderusland med forskellige op- og nedture. Der er mindst fem organiserede anarkistiske kollektiver: Anarchist Black Cross, Pramen, Food not Bombs, Volnaya Dumka-biblioteket og The Really Free Market-initiativet. Alle håndterer forskellige opgaver inden for bevægelsen – fra anti-repressionsarbejde til organisering af aktioner på gadeplan. Bortset fra disse organiserede grupper er der flere velrenommerede blogs, der støtter den anarkistiske bevægelse. Derudover har en lille gruppe aktivister organiseret et trykkerikooperativ, der har eksisteret i tre år nu.</p>
<p>Der har været mange skuffelser siden 2017. På det tidspunkt var forventningerne høje, idet et momentum imod Lukasjenko voksede. Men så blev opstanden knust, og alt vendte tilbage til normalen igen. En masse mennesker som sad indespærret i fængsler, kom knækkede ud på den anden side; for mange anarkister var normalen ikke mere mulig, da ransagninger, detention og psykologisk pres fortsatte. Nogle af de aktive mennesker var nødt til at forlade landet på grund af problemer med statsapparatet.</p>
<p>På trods af skuffelsen og de hårde slag, fortsatte anarkisterne imidlertid med at organisere sig. Bevægelsen er ingenlunde stor – rundt omkring i landet er der måske omkring 100 organiserede anarkister. Tilføj et par hundrede flere mennesker, der er sympatisører, og det er det – ud af et land på 10 millioner mennesker. Begivenhederne i 2017 ramte dog også med et hårdt slag de organiserede liberale og nationalistiske grupperinger; de var ikke stærke før det, og efterfølgende stoppede de fleste oppositionspartier al gadeaktivitet. Siden 2017 er anarkister sandsynligvis den eneste aktive styrke, som stadig agiterer på gaden.</p>
<p>I vores kollektiv udfører vi medie- og agitationsarbejde. Andre grupperinger organiserer offentlige arrangementer med en antikapitalistisk og antiautoritær retning.</p>
<p>Det er også vigtigt at nævne, at når det gælder klasse, rummer den hviderussiske anarkistiske bevægelse ikke mange studerende. Den er primært sammensat af forskellige dele af arbejderklassen.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/1.jpg" />
</figure>
<p class="darkred"><strong><em>Hvordan er anarkister fortsat med til at organisere sig i Hviderusland på trods af repression? Har I nogle råd til anarkister i andre dele af verden, som ikke har oplevet den samme undertrykkelse endnu – men som kan komme til at opleve den i de kommende år?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Anarkister i Hviderusland har benyttet sig af en masse interessante taktikker de seneste år. Først og fremmest gik de fleste af de venstreradikale kollektiver fuldstændig under jorden. Ingen kan få at vide, hvem der med i vores kollektiv for eksempel. Den samme regel eksisterer i andre grupper. Vi organiserer visse fælles aktioner sammen – for eksempel protesterne lige nu – men alle deltager på gaden som individer eller som affinity-grupper, ikke i en organisationsstruktur. Dette komplicerer samarbejde mellem grupper, men det beskytter os fra at ende i en situation, hvor en stikker i én gruppe kender til hele bevægelsens infrastruktur.</p>
<p>Anarkistiske aktioner på gaden har en tidsbegrænsning – den maksimale tid vi har, inden politiet kommer, er normalt omkring 10-15 minutter.</p>
<p>At arbejde under jorden gør det svært at integrere nye mennesker i bevægelsen. Derfor fungerer nogle af grupperne som indgangspunkter for anarkister – for eksempel kan alle deltage i en punkkoncert og gennem det lære, hvordan man kan gå ind i den organiserede anarkistiske bevægelse et skridt af gangen.</p>
<p>Det er dog også vigtigt at nævne, at visse mennesker trådte ud af undergrunden for at fungere som offentlige personer. De giver interviews, taler med medierne og laver YouTube-videoer om forskellige emner. De oplever jævnligt problemer med politiet, men det ser ud til, at der er visse ting, man stadig kan udtrykke sig om. Det kan være problematisk at opfordre til revolution, men at opfordre til direkte demokrati og decentralisering af magt synes at være i orden.</p>
<p>Den mangeårige tilstedeværelse af <a href="https://abc-belarus.org/">Anarchist Black Cross</a> i Hviderusland har understreget en vigtig pointe: Du kan stole på dine kammerater, ikke kun når du laver direkte aktioner eller deltager i protester, men også når du ender i fængsel. Dette er en vigtig psykologisk faktor, som gør bevægelsen stærk.</p>
<p>Selvfølgelig er dem, der slutter sig til anarkisterne, opmærksomme på risikoen for repression allerede fra den første dag. Så de er ikke ligefrem gennemsnitlige studerende, som har besluttet sig for at blive involveret i politisk arbejde, når de tilfældigvis har tid i overskud. Deltagerne er klar over, at de kan ende i fængsel selv for smålting. Og man organiserer sit liv efter det:</p>
<ul>
<li>Man lærer, hvordan man holder sin lejlighed renset, så der ikke er noget i den, som kan bruges imod én.</li>
<li>Man underviser og lærer om sikkerhedskultur – både fysisk og virtuel.</li>
<li>
<p>Man lærer sine kammerater at kende i vanskelige situationer, og dette skaber bånd, der er stærkere end stål.</p>
<blockquote class="twitter-tweet " data-lang="en">
<a href="https://twitter.com/bad_immigrant/status/1292956645002280960">https://twitter.com/bad_immigrant/status/1292956645002280960</a> </blockquote>
<script async="" src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
</li>
</ul>
<p class="darkred"><strong><em>Hvordan er bevægelsen omkring præsidentvalget i august i Hviderusland sammensat? Hvad er deltagernes politiske forhåbninger? Hvordan er magtbalancen imellem dem?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Denne valgrunde er noget lort. Mange oppositionspolitikere var faktisk imod hovedplanen for protesterne. De opfordrede folk til at blive hjemme og vente på et bedre tidspunkt til oprør. Mange fra de ældre generationer var instrueret i at blive hjemme og ikke reagere på nogen provokationer.</p>
<p>På den anden side blev det vakuum, der blev skabt af denne politiske beslutning, fyldt med bloggere, mindre grupper og Telegram-kanaler. Som følge heraf flyttede mulighederne for handling sig fra de politiske partier til folket. I sommers blev bevægelsen imod Lukasjenko så stor, at anarkister blot udgjorde en lille bitte del af alle de ting, der skete.</p>
<p>Og det, der foregik, var ikke forbundet med klare politiske krav. Der var ikke bygget politiske eller økonomiske platforme om valgene, som krævede privatisering eller nationalisering eller noget som helst andet i den stil. I stedet organiserede folk sig mod diktaturet – for at rive det ned. Så enkelt er det. Og dette enkle fremstød drog mange mennesker til sig. I dag er frustrationen over Lukasjenko større end nogensinde. I øjeblikket har ingen politiske organisationer eller partier været i stand til at udnytte dette oprør.</p>
<p>Så indtil videre kan det folkelige oprør mod Lukasjenko stadig gå i en hvilken som helst retning, afhængig af hvem der er til stede på gaden.</p>
<p>Samtidig er det værd at nævne, at der er opfordringer til direkte demokrati på visse større medieplatforme. I det mindste forstår nogle mennesker i Hviderusland, at Lukasjenko er en diktator, men diktaturet er en kompliceret maskine. Hvis vi bare overdrager denne maskine i hænderne på en anden præsident, kan scenariet meget vel gentage sig selv.</p>
<p><strong>Anonym:</strong> Hvideruslands politiske liv er blevet ødelagt af tiden med autoritær magt. De eksisterende partier eksisterer kun for at eksistere – folket kender dem knap nok, og de stoler ikke på dem.</p>
<p>Derfor lyder en velkendt joke: Hvis du nogensinde føler dig ubrugelig, skal du bare huske på, at der er en premierminister i Hviderusland. Politiske partier spiller ikke nogen rolle her. Gængse politiske modeller for beslutningstagning virker ikke her.</p>
<p>En af de ting, der forenede folk og hjalp dem med at skabe en magtfuld bevægelse, var nok den nærmest apolitiske karakter, som kampen mod præsidentvalget har haft. Folk så noget andet end det sædvanlige klovneri. Tikhanovskaya – Lukasjenkos største rival ved dette valg – dukkede op ud af ingenting som en husmor, der overtog valgkampen fra sin fængslede mand, og hvis eneste politiske program var at organisere retfærdige valg, et halvt år efter hun var blevet præsident. Efter at have overlevet 26 år i en “velfærdsstat”, tror folk ikke længere på socialisme. Efter den langvarige sovjetiske periode og den fortsatte pro-kommunistiske retorik på TV og i hverdagen, er folk skeptiske over for kommunisme. Det, som folk vil, er at sætte stopper for undertrykkelsen – både den ideologiske og den økonomiske, men først og fremmest den økonomiske. De er overhovedet ikke engageret i politik. Der er nogle politiske aktører bag disse begivenheder, men de er nærmest usynlige.</p>
<p>Desværre kan vi næsten sige det samme om anarkister – på grund af et meget lille antal af anarkister og deres fokus på bevægelsens indre, kan anarkister ikke rigtigt overtage og lede protesterne. Jeg ønsker dog ikke på nogen måde at undervurdere det anarkistiske bidrag – på trods af et lille antal, har anarkister formået at påvirke protesterne ved at tilføre nye tilgange og teknikker.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/2.jpg" />
</figure>
<p class="darkred"><strong><em>Vi har hørt, i det mindste</em> <a href="https://twitter.com/bad_immigrant/status/1292617351137984515"><em>ifølge en reporter fra Belsat TV</em></a><em>, at anarkister spillede en vigtig rolle i protesterne d. 9. august i Minsk. Er det rigtigt?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Anarkister spiller en ganske vigtig rolle i denne denne protest. Vi ser organiserede affinitygrupper, som bygger barrikader, som forsøger at få større grupper af mennesker til at bevæge sig rundt omkring i byen og til at bekæmpe politiet, hvor det er nødvendigt.</p>
<p>Men selv det bliver overskygget af den kreativitet, som folket viser på gaden. Det, vi kalder affinitygrupper i den anarkistiske bevægelse, er noget, som naturligt eksisterer i samfundet – venner går sammen til protester og ofte taler de på forhånd om, hvad de vil gøre. Så vi ser en masse unge mennesker, der ikke er knyttet til nogen politisk strømning, kæmpe mod politiet på barrikaderne.</p>
<p>Hvad angår strategien … Hovedmålet er ganske simpelt – at vælte diktatoren. Ved at deltage i protesterne, ved at sprede idéerne om horisontal organisering og decentralisering. Selv under sammenstødene deler folk stadig løbesedler ud til demonstranterne bag i mængden. Der er en tro på, at hvis folk lykkes med at vælte Lukasjenko uden hjælp fra politikere og store ledere, vil det være et stort slag mod autoritære tendenser i landet. Det vil også give et enormt løft til selvorganisering og solidaritet i dette samfund.</p>
<p>Alle er med på, at denne revolution ikke kommer til at være libertær. Vi kommer ikke til at vælte staten. Som anarkister kan vi imidlertid prøve at skubbe vores idéer frem så hårdt som muligt, så vi kommer ud på den anden side med mere momentum for frihed.</p>
<blockquote class="twitter-tweet " data-lang="en">
<a href="https://twitter.com/bad_immigrant/status/1293231654744535042">https://twitter.com/bad_immigrant/status/1293231654744535042</a></blockquote>
<script async="" src="//platform.twitter.com/widgets.js" charset="utf-8"></script>
<p class="darkred"><strong><em>Hvad er de forskellige scenarier for, hvordan dette opgør mellem Lukasjenko og demonstranterne kan udspille sig?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Vi håber udelukkende på ét scenarie – at Lukasjenko er færdig. Afhængig af graden af vold, kunne han blive dræbt, eller folk kunne blot barbere hans overskæg af. Eller han flygter måske – det er det, der er sket med de fleste af hans venner fra Østblokken, som er blevet væltet. Det er det scenarie, vi alle kæmper for.</p>
<p>Der er et andet scenarie: At Lukasjenko forbliver. I dette tilfælde vil der være massiv repression, efter protesterne er aftaget. Hundreder af mennesker vil blive retsforfulgt og dømt til mange år i fængsel. Listen af politiske fanger vil vokse meget hurtigt. anarkister vil helt sikkert være iblandt dem.</p>
<p>Undertrykkelsen vil ødelægge ethvert politisk liv i landet. Alt det, der kan udgøre en trussel mod regeringen, vil blive ødelagt. Det er ikke klart, om den anarkistiske bevægelse vil overleve denne repression, idet de fleste af grupperne rent faktisk tilhører bevægelsen.</p>
<p>Bevægelsens sammenbrud vil sende det hviderussiske samfund på tilbagegang. Mange mennesker vil uden tvivl flygte fra landet. I mangel på politisk og socialt pres, vil den økonomiske krise få folks indkomst til at falde og skabe endnu flere udfordringer for den arbejdende del af befolkningen.</p>
<p>Men vi ønsker ikke at tænke på det værst mulige scenarie, for vi kæmper for det bedst mulige scenarie – og vi ved alle, at der ikke er nogen vej tilbage.</p>
<figure class="video-container ">
<iframe src="https://www.youtube.com/embed/BZ8u5Mm97-0" frameborder="0" gesture="media" allow="encrypted-media" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>
<p class="darkred"><strong><em>Hvordan vil Tikhanovskajas afgang påvirke bevægelsen?</em></strong></p>
<p><strong>Anonym:</strong> Folk kæmper mest for sig selv, for deres frihed og deres liv. Nogle mennesker ser hende stadig som en præsident i eksil. Nogle har aldrig rigtig interesseret sig for hende. Men det, som alle interesserer sig mest for i øjeblikket, er, hvad der sker med dem, der er blevet fængslet, samt ansvaret for at fortsætte kampen for dem, der ofrede deres liv eller helbred. Så jeg tror, at alt afhænger af folks gejst – af om de er klar til at holde gang i kampen på trods af al den vold og grusomhed, som de oplever lige nu.</p>
<p class="darkred"><strong><em>Vi har set, at Rusland ikke helhjertet har støttet Lukasjenko i denne situation. Hvordan ser du Putins strategi på det punkt? Hvad vil være konsekvenserne for Rusland og andre steder i regionen, hvis demonstranterne tvinger Lukasjenko væk fra magten?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Det er ikke tydeligt, hvad der sker i Putins hoved. Det kan være, at han blot venter på, at Lukasjenko svækkes for at indgå en aftale, som vil reducere Hviderusland til en slags vasalstat. På samme tid er Putin virkelig skuffet over det, der sker i Ukraine og Syrien – hans politiske analytikeres planer fungerer ikke, som han havde forventet. I sidste ende er der ikke noget, der forhindrer ham i at lade den russiske hær marchere ind i Hviderusland og erklære, at det nu er en del af Rusland.</p>
<p>Putin har leget med Lukasjenko i lang tid med den hensigt at genindlemme Hviderusland i den russiske stat. Dette er aldrig rigtig lykkedes, så der kan være en politisk beslutning om ikke at støtte Lukasjenko for at prøve at navigere i begivenhederne på en klog måde. Lige nu er det sådan, at hvis Putin støtter Lukasjenko med alt, hvad han har, og Lukasjenko alligevel taber, vil det hviderussiske samfund vende sig fuldstændigt mod Moskva. Så for Putin kan det være en god taktik at opretholde afstand, indtil tingene klarer op.</p>
<p><strong>Anonym:</strong> Putin var en af de første, der lykønskede Lukasjenko med sejren og bekræfte resultatet af præsidentvalget. I sin meddelelse opfordrede han til at styrke samarbejdet mellem de to lande. Lukasjenkos position er i øjeblikket meget svag. Med den brutalitet, han brugte under valget, mistede han enhver form for støtte og diplomatisk indflydelse hos EU. Nu har han brug for støtte fra sin storebror mod øst. Dette er en meget gunstig situation for Rusland. Uden yderligere udgifter kan Rusland udstrække sin indflydelse over Hviderusland. Det ser ud til, at Putin vil gøre alt, han kan, for at holde Lukasjenko ved magten, herunder at sende militære styrker for at slå protesterne ned.</p>
<p>På samme tid: hvis protesterne tvinger Lukasjenko af magten, er der for mange faktorer at tage i betragtning til at kunne foretage nogen som helst prognoser. Scenariet skifter fra militær intervention og invasion til, at Rusland anerkender den nye situation i Hviderusland uden at gribe ind.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/3.jpg" />
</figure>
<p class="darkred"><strong><em>Er der noget, du gerne vil sige til selvudnævnte “anti-imperialister” i Vesten, der støtter Lukasjenko?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Jo … Det kunne blive et langt svar. For eksempel kunne vi forklare, at Lukasjenko er en del af det imperialistiske russiske projekt i denne region. Han bliver støttet af Moskva for sin loyalitet over for Kreml – og der er intet “anti-imperialistisk” i at have en præsident, som er ved magten på grund af velvilje fra det imperium, som har magten i regionen. Jeg tror, at den slags kritikere, som du beskriver, også godt kan lide de sociale goder, som staten angiveligt tilbyder i Hviderusland. Hvis du imidlertid undersøger det ordentligt, vil du opdage, at Lukasjenko faktisk er den, som i årevis har ødelagt de sociale programmer i dette land, samtidig med at han har forhindret folk i at engagere sig i nogen som helst form for selvorganisering. Vi kunne fortsætte med at forklare tingene i timevis.</p>
<p>Men ved du hvad? Autoritære venstreorienterede hører ikke argumenterne. De er troende. De tror på deres “sandhed” på samme måde, som nogle mennesker tror på en religion. Uanset hvor mange gode pointer, du kan føre frem, vil de fastholde deres oprindelige position.</p>
<p>Så vi kan gå til det korte svar: “Go fuck yourself”. Men du kan stadig læse mere konstruktive ting på vores hjemmeside. 🙂</p>
<p><strong>Anonymous:</strong> Hvis Lukasjenko havde chancen for det, ville han opbygge sit eget imperium. Hvis du kunne forstå hans taler, ville du indse, at han lider af storhedsvanvid – eller “lider” er højst sandsynligt det forkerte ord, for han nyder det. Der er overhovedet intet anti-imperialistisk ved denne politiske skikkelse på nogen mulig måde.</p>
<p class="darkred"><strong><em>Vi har set nogle “anti-imperialister”, der hævder, at bevægelsen i Hviderusland består af fascister. Der florerer beskyldninger om, at det flag, mange demonstranter flager med, er forbundet med den nazistiske besættelse af Hviderusland.</em></strong></p>
<p><strong>Anonym:</strong> Den første dokumenterede brug af det hvid-rød-hvide-flag (WRW) går tilbage til det fjortende århundrede. Det bruges i dag som et symbol på hviderussisk selvbestemmelse i opposition til det moderne statsflag og i opposition til Lukasjenkos Hviderusland, idet Lukasjenko var den, der beordrede skabelsen af det, der i øjeblikket er det officielle flag for Hviderusland.</p>
<p>Jeg forstår godt, hvor det argument, der forbinder flaget med nazister, stammer fra. Der var en meget kompliceret situation under de tyske fascisters besættelse af Hviderusland under Anden Verdenskrig. Hviderusland blev på det tidspunkt stærkt undertrykt af den sovjetiske regering, som prøvede at ødelægge den hviderussiske nationale identitet. For eksempel indførte den sovjetiske regering i 1933 en brutal og uberettiget reform af det hviderussiske sprog, hvor alfabetet blev ændret fra det latinske alfabet (et alfabet, der ligner det polske) til kyrillisk. Mange mennesker oplevede undertrykkelse. Under disse forhold skete det, da den tyske hær nærmede sig og den sovjetiske regering i panik evakuerede, at nogle folk prøvede at skabe et såkaldt hviderussisk centralråd. De var kollaboratører, selv om deres motiver ikke var at støtte de tyske nazister og byde dem velkommen, men at gribe chancen for at skabe en national suveræn instans. Rådet eksisterede i mindre end to år. Folk, der bruger WRW-flaget i dag, er ofte ikke engang klar over disse historiske begivenheder. WRW-flaget er et nationalt flag, der i historiens løb er blevet brugt af mange revolutionære gennem forskellige tiders undertrykkelse, og hviderussere forbinder det ikke med de tyske nazister.</p>
<p>Jeg ville drage en parallel til Kurdistan. Der findes et nationalflag for den syriske stat og det syriske regime – og så er der Kurdistans flag. På samme vis har vi Lukasjenkos flag – som kun er blevet brugt under hans præsidentskab, så folk undgår at bruge det, særligt i denne kamp, hvor alt handler om at afsætte ham – og det nationale og historiske flag, som er hvidt-rødt-hvidt.</p>
<p>Der er helt sikkert mennesker i demonstrationerne med en lang række af forskellige synspunkter. De fleste af dem definerer overhovedet ikke sig selv politisk. Når minearbejdere strejker, fordi de ikke er enige med den korrupte stats regering og den udnyttelse, som deres chefer er involveret i, prøver vi så at bestemme deres nøjagtige politiske identitet som kommunister, anarkister eller liberale? At forsøge at definere denne enorme skare af hundrede af tusinder af mennesker, som har lidt gennem ydmygelse, udnyttelse og undertrykkelse i det seneste kvarte århundrede, virker på mig latterligt. For mig er det der én åbenlys fascist: Lukasjenko.</p>
<p class="darkred"><strong><em>Hvad kan anarkister i andre dele af verden gøre for at støtte kammerater i Hviderusland? Er der konkrete strukturer, hvor man kan støtte dem, der står over for repression lige nu? Er der trykpunkter, som international solidaritet kan fokusere på?</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Lav solidaritetsaktioner. En masse solidaritetsaktioner. Send os billeder af jeres solidaritetsaktioner. Støtte udefra giver ikke alene inspiration til anarkistiske hjerter, men til hjerterne hos alle dem, der går på gaden. Folk ser, at de ikke er alene. Efter at have læst denne tekst, skal du bare gå ud og male et helt simpelt banner, samle dine kammerater og tage et billede. Dette billede vil højst tage et par timer at lave.</p>
<p>Hvis du har mere tid og energi – så vær kreativ. Hviderusland er en kapitalistisk stat. Der er rigtig mange ambassader og andre punkter, der repræsenterer den hviderussiske stat. I 2010 i Rusland besatte dristige anarkister den hviderussiske ambassade. Dette kan være én af idéerne på bordet. Vær kreativ – og gennem din kreativitet vil vi kunne se, at du er oprigtig i din solidaritet!</p>
<p>Og hvis du er teknisk kyndig, skal du begynde at hjælpe os med vores problemer med internettet. I Hviderusland kan folk med penge meget nemmere få adgang til internettet i disse dage end græsrodsaktivister kan. Gratis VPN og andre løsninger fungerer ikke, og vi har brug for en masse hjælp med det her, for mangel på internet bremser en masse organisatoriske bestræbelser.</p>
<p><strong>Anonym:</strong> Selvom det nok ikke er realistisk, ville den bedste støtte være at komme og hjælpe os ved at deltage direkte i protesterne. Vi har brug for modige og beslutsomme mennesker på vores side. En anden måde er at dele erfaringer og idéer med vores demonstranter – vi har brug for din fantasi og kreativitet!</p>
<p>Vi har også brug for hjælp til at udbrede information – mange mennesker ved ikke meget om Hviderusland og den faktiske situation her. Virkeligheden, mentaliteten og tankegangen er anderledes i den post-sovjetiske kontekst, og det former kampen her. Meget ofte kan folk ikke forstå forskellene mellem det politiske liv her og i Vesten.</p>
<p>Sidst men ikke mindst kunne I organisere masseprotester i jeres egne lande. Vi er alle forbundet. Det, vi først og fremmest på ethvert tidspunkt har brug for, er den internationale kamp.</p>
<p>Du kan også støtte os gennem det hviderussiske <a href="https://abc-belarus.org/">Anarchist Black Cross</a>.</p>
<figure class="">
<img src="https://cdn.crimethinc.com/assets/articles/2020/08/12/4.jpg" />
</figure>
<p class="darkred"><strong><em>Nævn gerne de hjemmesider og sociale medier, som folk bør følge for at få pålidelige nyheder om, hvad der sker i Hviderusland, især fra et anti-autoritært perspektiv.</em></strong></p>
<p><strong>Pramen:</strong> Hjemmesider, du kan følge:</p>
<p>Begge rummer tekster på engelsk; andre kollektiver skriver kun på russisk på de sociale medier. På disse hjemmesider kan du finde links til tilstedeværelse på de sociale medier. Vi gør vores bedste for at holde folk opdaterede!</p>
<p>Hvad angår privatpersoner, kan du for eksempel følge <a href="https://twitter.com/bad_immigrant">@bad_immigrant</a> på Twitter eller chaos.social på Mastodon. Han tweeter på engelsk om situationen lige nu.</p>
<p>Følg hashtagget #belarus på dine sociale medier. Indsæt russiske tekster i DeepL [oversætningstjeneste, red.], og du burde få læsbare resultater.</p>
<p>Doner til ABC Hviderusland, for der er allerede over 5.000 mennesker, der er blevet tilbageholdt, og ingen ved, hvor mange flere der snart vil være.</p>
<p>Og lad os håbe, at Lukasjenko om et par dage falder, og at der vil være en kæmpe fest, hvor vi husker vores døde og fejrer de levende!</p>
<p>Vi ses på barrikaderne, kammerater!</p>
<p><strong>Anonym:</strong> Lige nu er der også en masse Telegram-kanaler, hvor folk poster videoer og fotos i realtid fra hverdagsprotesterne. Dette er ikke anarkistiske rum, men de kan hjælpe med at give et billede af, hvad der foregår på gaden lige nu:</p>
<ul>
<li>https://t.me/nexta_live</li>
<li>https://t.me/belteanews</li>
<li>https://t.me/belamova</li>
</ul>
<hr />
<figure class="video-container ">
<iframe src="https://www.youtube.com/embed/zVs-vxb2Q9Y" frameborder="0" gesture="media" allow="encrypted-media" allowfullscreen=""></iframe>
</figure>